Skal du til bør­ne­sam­ta­le i Fa­mi­li­e­rets­hu­set?

Hvis dine forældre er uenige om tingene, kan de få hjælp i Familieretshuset til at finde ud af, hvad der er bedst for dig.

Hvorfor skal jeg til en børnesamtale?

Hvis din mor og far har spurgt Familieretshuset om hjælp, vil vi gerne høre, hvordan du har det. Vi vil også gerne høre, hvad du har af ønsker. Derfor kan det være, du skal til en børnesamtale i Familieretshuset.

Det er vigtigt at høre din mening. Men det er også vigtigt, at du ved, at det er dine forældre eller Familieretshuset, der bestemmer. De bestemmer fx, hvor du skal bo, og hvor meget du skal se din mor eller far.

Hvad skal jeg til børnesamtalen?

I børnesamtalen snakker du med en voksen fra Familieretshuset. I kan snakke om, hvordan du har det. I kan også snakke om nogle ting, du går og tænker på eller noget, du er ked af eller forvirret over.

I børnesamtalen kan du også fortælle, hvordan du selv ønsker, at tingene skal være. Det kan fx være, hvor du gerne vil bo mest. Eller hvor meget du skal besøge din mor eller din far. Det kan også være, at du har det svært med, at din mor og far ikke er enige om tingene. Eller at du savner den ene af dem.

Børnesamtale

00:00

00:00

Spørgs­mål og svar

Du kan tage en voksen med til børnesamtalen.

Du kan tage en voksen med til børnesamtalen i Familieretshuset, hvis du har brug for det. Det hedder en bisidder.

Andre børn med forældre der flytter fra hinanden

Et barn, hvis forældre er flyttet fra hinanden

Tan­ker og fø­lel­ser når min mor og far er flyt­tet fra hin­an­den

Du vil sikkert opleve, at det er rigtigt svært, når din mor og far går fra hinanden. Det er helt almindeligt at have det sådan. Se mere om tanker og følelser her.

Pige der taler om problemer

Det hjæl­per at ta­le om det

Går du med en masse tanker? Det er vigtigt, at snakke med nogen. Du tænker måske over, hvem du vil bo hos, eller om du vil se en af dine forældre mere/mindre.

Et barn, der bor to steder

Når du skal bo 2 ste­der

Mange børn synes, det er rigtigt svært at bo to steder. Du har det måske på samme måde.